Smid den irriterende kollega ud af din seng

Smid den irriterende kollega ud af din seng

Hvorfor er det altid den ene kollega, som vi har det svært med, der holder os vågne om natten?

Hvorfor er det ikke de 4 eller måske 10 kollegaer som vi har det godt med som fylder?

Svaret er simpelt, vi er ikke designet til, fra naturens side, at fokusere på det positive. Vi er designet til at fokusere på det som kan true os, altså det som kan have indflydelse på om vi føler os sikre i hverdagen. Vi kan ikke føle os trygge og sikre, hvis der er et menneske omkring os, som gør os usikre. Derfor vil vi, bevidst eller ubevidst, komme til at fokusere det meste af vores energi på netop den ene person, som også stresser os og suger vores energi.

Hvordan vores sociale relationer fungerer har i høj grad indflydelse på vores arbejde. Hvordan er dine kolleger? Glæden ved at komme på arbejde er langt større, hvis der venter et godt team, som du kan lide at arbejde sammen med og ser frem til at møde om morgenen, end hvis du næsten ikke kan kæmpe dig igennem arbejdsdagen, fordi du ikke føler dig godt tilpas blandt dem, du arbejder sammen med.

Det negative fokus på dem, vi ikke svinger godt sammen med – hvad enten det er en chef eller en kollega – er ofte det, vi lader os stresse af. Nogle gange kan en enkelt irriterende kollega fylde så meget i os, at vi slet ikke har fokus på alle de gode, vi har. Den ene irriterende kollega er den første person, vi tænker på om morgenen, og den sidste vi tænker på om aftenen.

Måske kender du det fra dig selv eller din omgangskreds. Din ven eller veninde fortæller om sit arbejde, og i stedet for at gengive de positive oplevelser fra arbejdsdagen eller de gode resultater, kollegerne skaber, kredser snakken om en kollega. Den ene kollega, der er uudholdeligt irriterende. Og scenariet gentager sig over rødvinsmiddage, på ferier og caféture. Den irriterende kollega dukker op igen og igen. Ikke fysisk, men i samtaler og anekdoter, der udelukkende handler om alle de negative oplevelser.

Hvad end årsagen er og uanset om den irriterende kollega virkelig er urimelig, inkompetent eller nedgørende, er du nødt til at flytte dit fokus eller hjælpe din ven med det. Det kan være, at du rent fysisk ved at rykke plads eller tage høretelefoner på kan minimere kontakten på din arbejdsplads. Men du kan også gøre det mentalt.

Hver gang du lader din frustration fylde i tankerne, stopper du op og gør dig selv bevidst om, at du er i gang med at dedikere din værdifulde opmærksomhed til den kollega, du egentlig helst vil glemme. Træf en beslutning om, at du ikke vil give de negative tanker plads. Måske kan du endda finde nogle ting ved den irriterende kollega, du godt kan lide? Er personen i det mindste god til sit arbejde eller punktlig?

Hvis der bare er få, positive ting, vi kan anerkende, vil det hjælpe os til at acceptere personen eller i det mindste slippe frustrationerne, så vi i stedet kan bruge vores energi til at fokusere på alle de andre gode mennesker, der er i vores liv.

Er din kollega din ven eller fjende?

Fra urtiden er vores hjerner programmeret til at placere de mennesker, vi møder, i en venne- eller fjendekategori. I dag er det nok de færreste, der ved første møde overvejer, om den person de står overfor, er ven eller fjende. Men er vi usikre på, hvordan vi skal kategorisere en person, lander vedkommende i et slags ingenmandsland. Den polske sociolog Zygmunt Bauman beskriver det fænomen med begrebet ‘den fremmede.’ Den fremmede er den person, vi ikke ved, hvor vi har, og vi bliver utrygge. På en arbejdsplads kan det måske være den nye kollega, du har svært ved at aflæse. Hun virker sød og venlig, men alligevel er der noget, der ikke stemmer. Måske bagtaler den fremmede kollega dig til chefen? Eller prøver at vippe dig af pinden og tage din plads?

De personer vi ikke umiddelbart kategoriserer som venner, er vi bange for at knytte os for tæt til – ofte fordi vi frygter at blive snydt eller snigløbet. Derfra vil vi ubevidst forsøge at skubbe vedkommende over i fjendekategorien ved at bekræfte den udefinerbare mistanke, vi har. Ved vi, at personen er en fjende, frem for en fremmed, bliver vi faktisk mere trygge, for så ved vi, hvor vi har hende.

Vil vi have gjort en person til fjende, prøver vi at få andre til at bekræfte vores teori med små kommentarer som: “Så du den måde, hun kiggede på mig?” eller “lagde du mærke til, at hun igen kom ti minutter for sent uden at sige undskyld? Hun må være fløjtende ligeglad med os.” Nok kan vi konkludere om en person møder til tiden eller ej, men de antagelser, vi selv gør os om personens motiver – for eksempel at hun er ligeglad – er slutninger, vi selv drager.

Vores overskud bliver barberet ned, hver gang vi bruger negativ energi på at konspirere mod andre. Vi behøver selvfølgelig ikke at være venner med alle, vi omgås med til daglig, men vi kan spare os selv for mange bekymringer ved at turde lade den fremmede blive i ingenmandsland. Være bevidste om, at det er okay ikke at stemple folk som det ene eller det andet lige med det samme.

Viser det sig, at den fremmede – hvad end det er en kollega, nabo eller træningsmakker – rent faktisk er sød og reel, kan du være taknemmelig for at have mødt vedkommende og sætte et vennemærkat på personen i dine tanker. Nogle gange kræver det mod at modarbejde vores umiddelbare, dårlige fornemmelser. Men tør vi tænke anderledes om dem, vi ikke helt kan placere i en klar kategori, og udvise taknemmelighed, er der langt større chance for, at vi ender med at føje til vennekategorien frem for til fjendekategorien. Og vi vil opnå mere glæde.

Skab overskud og lykke med taknemmelighed

Taknemmelighed i forhold til at have relationer får vores lykke til at stige og giver os følelsen af, at vi er en del af flokken. Og ikke nok med det. Når vi er omgivet af gode relationer, bliver vi også bedre til at skabe og bevare gode minder i hjernen, og det gør, at vi får større livsglæde.

I en undersøgelse fra 2002 undersøgte taknemmelighedsekspert Robert A. Emmons og hans kolleger, hvad der sker i hjernen hos folk, der ofte udviser taknemmelighed. De fandt ud af, at taknemmelighed slår ud i det center i hjernen, cortex, hvor vi blandt andet lagrer minder. Er vi taknemmelige, er vi mere tilbøjelige til at opbevare positive minder i cortex.

Ud fra Robert A. Emmons’ studie kan vi konkludere, at taknemmelighed gør os lykkeligere, fordi vores hjerner hjælper os til at fokusere på de gode øjeblikke, vi har haft med de mennesker, vi omgiver os med. Studiet viste også, at taknemmelige mennesker i højere grad er empatiske, tilgivende, hjælpsomme og forstående. Alt sammen kvaliteter, som hjælper os til at skabe sociale bånd, både på arbejdspladsen og privat.

Øvelse: Flyt fokus til taknemmelighed

Taknemmelighed smitter. På arbejdspladsen kan det gøre en kæmpe forskel for din daglige kontakt til din kollegaer, at du husker at fortælle dem at du værdsætter dem. Skriv et lille kort til din kollega eller en post-it og sæt den på computeren. Når kollegaen kommer ind på sit kontor sidder der en lille takkehilsen, som skaber arbejdsglæde.

Det kan også være at du går hen til en kollega og fortælller ham at det han hjalp dig med i går betød meget for dig og du vil lige sige ordentlig tak. Et nærværende tak er meget stærkt og hvem ved, måske er det bare det lille tak, der kan gøre den store forskel den dag. På afdelingsmødet, kan I starte mødet med at sige hvad I er taknemmelige for ved den uge, der er i gang. Det gør en stor forskel for hele stemningen på resten af mødet.

 

Fra bog til blog:

Dette blogindlæg bygger på et afsnit i Rikke Østergaards nye bog TAK!  Bogen viser dig hvordan du, med simple teknikker, kan ændre dit liv fra stress til optimisme og livsglæde og ikke mindst få styrket dine sociale relationer.

TAK! får du indsigt i alle taknemmelighedens gode egenskaber. Du lærer at arbejde med taknemmelighed, så det bliver en naturlig del af dit liv. Læs mere om bogen her

Rikke Østergaard
Rikke er erhvervssociolog og har desuden en B.A. grad i filosofi og buddhistisk psykologi. Rikke har skrevet bøger om mentaltræning og taknemmelighed og er en efterspurgt foredragsholder. Rikke er desuden en af underviserne på CA’s kurser i mentaltræning og mindfulness. Læs mere om Rikke Østergaard på  www.erhvervssociologen.dk

Hvad er et godt arbejdsliv og hvad kan du gøre for at trives på jobbet?

Vi har hver især vores egen definition af trivsel og det gode arbejdsliv. Fælles for alle er, at trivsel er en forudsætning for at kunne fungere på jobbet, og vores trivsel påvirkes af både ydre og indre faktorer. Og heldigvis er der er noget, du selv kan gøre, hvis du ikke trives. Og hvad kunne det være? læs mere på CA’s temaside om trivsel på jobbet

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *