Styrk din kreativitet uden at være certificeret geni

Styrk din kreativitet uden at være certificeret geni

Kreativ. Innovativ. Tænk ud af boksen. Det er efterspurgte egenskaber på mange arbejdspladser. Og kravene bliver kun større på fremtidens arbejdsmarked. Robotter og kunstig intelligens ånder os i nakken, men vi har stadig et  lille forspring i forhold til at tænke nyt/kreativt.

Føler du, at kreativitet ikke er din stærke side? Læs alligevel videre … der er flere tilgange til kreativitet, end lige den traditionelle.

Du kan overføre et kendt princip til nyt område

En udbredt forestilling om kreative mennesker og deres evne til at få gode ideer er, at de vågner op om morgenen og udbyder “Heureka” og den fantastiske ide er kommet til dem. Hvis det ikke lige stemmer overens med hvordan du oplever dine morgener er der stadig håb for dig. Ofte er ide-generering et mere lavpraktisk foretagende.

En metode du med fordel kan anvende, er at overføre en kendt mekanisme/princip til et nyt område. Mange af historiens største genier/opfindere har været kendetegnet ved at de mestrede mange discipliner. Eksempelvis Leonardo da Vinci, som både var kunstner, naturvidenskabsmand og ingeniør. Mange af hans opfindelser, blandt andet flere flyvende maskiner, var direkte inspireret af studier fra naturen. Det være sig fugles vinger eller frøkapsler med propelvinger.

Hvad betyder det for dig? En konklusion man kunne drage er, at du skal ikke være bange for at du spilder tiden, hvis du interesserer dig for andre områder, der ikke umiddelbart har relation til dit arbejdsområde. Hvis du har en nørdet hobby eller interesserer dig passioneret for 2. verdenskrig eller for hjerneforskning, så dyrk det helhjertet, alt hvad du kan. Næste skridt er at overføre tankegangen til din arbejdsmæssige kontekst.

Et eksempel fra den moderne forretningsverden, var da Apples grundlægger, Steve Jobs, i sine unge år gik på universitetet. Her blev han meget fascineret af Kalligrafi (kunsten at skrive flotte bogstaver), og valgte at tage nogle lektioner i dette emne, selvom det intet havde at gøre med computervidenskab eller forretning. Dette blev årsagen til at skalérbare fonte allerede blev standard i tekstbehandlingssystemer, måske 5-10 år før teknologien ellers ville være moden til det.

Serendipity… Sere… hvad for noget?

Serendipity, eller serendipitet på dansk, er princippet om at finde noget uden at lede efter det. Det er en systematisk måde at udvide din vidensbase på, hvor du er åben for inspiration fra uventet kant. I vores moderne tider er det faktisk nemt at dyrke, ved f.eks. at gå på wikipedia. Teksten er bygget op som hypertext, d.v.s. fyldt med links til andre artikler, der uddyber forskellige begreber. Hvis man lader sig flyde med strømmen af links, man finder interessante, vil man hurtigt havne et helt andet sted end man begynde. Det samme sker hvis man er på Youtube, hvor der hele tiden kommer forslag til andre videoer baseret på dine forrige valg.

Der findes stadigvæk gode gammeldags analoge metoder også. Jeg ynder f.eks. at gå på opdagelse på bibliotekets hylder. Jeg tager som regel udgangspunkt i en bog jeg kender inden for et interessant emneområde, og kigger derefter på titlerne på alle bøgerne til venstre for bogen og derefter til højre. På denne måde har jeg fundet mange fede bøger om nye emner eller kendte emner set fra nye vinkler.

Bemærk at man med fordel kan sætte sig ind i et helt nyt område, men at man med lige så stor fordel kan lade sin viden knop-skyde, til emner der ligger lige ved siden af. Det, du også vil opdage, hvis du dyrker denne metode i tilstækkelig lang tid, er at emneområder, der til at begynde med ligger langt fra hinanden, på et tidspunkt vokser sammen.

Begrænsninger vil øge din kreativitet

Lad os sige, at du har opbygget en tilstrækkelig bred vidensbase, eller er gået i gang med at opbygge den. Hvordan får du så trigget kreativiteten? Måske har du hørt om virksomheder der er kendt for intensiv produktudvikling, som LEGO eller Google. De har indrettet kreative rum, der er præget af leg og frie rammer.

Din hverdag er sandsynligvis mere præget af stramme deadlines og knappe ressourcer. Men faktisk kan begrænsninger være en meget effektiv trigger for kreativitet. Rasmus Ankersen refererer i sin bog “Sult i paradis” til et samarbejde mellem Jørgen Leth og Lars von Trier, der mundede ud i kortfilmen “De 7 benspænd”. Jørgen Leth skulle filme den samme scene på 7 forskellige måder, hver gang med strenge begrænsninger, såkaldte benspænd. På et tidspunkt lever Leth ikke 100 % op til kravene i en af scenerne, og som straf, får han helt frie tøjler i den efterfølgende scene. Denne scene skiller sig ud som den mest uorginale, mindst kreative af dem alle.  Mere om sult i paradis

Et andet Apple-eksempel. I sin tid da computere begyndte at skulle have et CD-rom-drev installeret, insisterede Steve Jobs af æstetiske årsager at Mac-computere skulle leveres med den type hvor CD-skiven puttes ind i en smal åbning, som dem du kender fra bil-radioer. Alle de traditionelle PC-producenter brugte den billigere skuffe-model, der også kunne brænde CD’er, og da hjemme-brænder-bølgen af filer og musik bredte sig ud, var Apple kørt håbløst bagud. Det tvang dem til at tænke ud af boksen, og af nød fandt de derfor på itunes. Og derfor er standarden i dag, at vi streamer musik.

Så næste gang du deltager i en brainstorm, innovationsproces eller skal optimere en procedure, kan du lade dig inspirere af denne måde at tænke kreativitet på. Kort sagt, det gælder om at udvide sin vidensbase, tage et kendt princip/mekanisme og overføre det på et nyt område, samt betragte begrænsninger som en god trigger til kreativitet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *